De bedste familier – Foredrag med den prisvindende forfatter Kim Blæsbjerg

Billetsalget er ikke åbnet
Foto: Lea Meilandt/Canva
OBS: Billetter kan købes fra fredag d 2. januar 2026 kl. 10:00

Foredrag om den prisvindende roman "De Bedste Familier"
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 100 DKK
Nysgerrig Fyn: 80 DKK
Bibliotek
Tarup Bibliotek
Adresse

Rugvang 40
5210 Odense NV
Danmark

I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om. 

 

Romanen ”De bedste familier” følger to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt knyttes sammen af fabrikken. Arbejderen Niels og hans kone Margrethe. Og ingeniøren Jørn og hans kone Karin. Romanen handler om kampen for at løfte sig op socialt, men også om kærlighed og venskab, loyalitet og svigt. Og om en spirende kvindefrigørelse. 

 

Kim Blæsbjerg fortæller i dette foredrag om arbejdet med romanen. Om den omfattende research, der ligger bag – de mange mennesker, han har talt med. Og om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin. Han fortæller også om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen. Sidst men ikke mindst kommer Kim Blæsbjerg i dette foredrag ind på bogens modtagelse og fortæller om de reaktioner, han har fået.
 

OBS: Billetter kan købes fra fredag d 2. januar 2026 kl. 10:00