Forædlingen af mennesket

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem. 

Fremkomsten af arvehygiejne og eugenik

”Er det et problem for menneskets fremtid, at alle mennesker – selv dem med fysiske og mentale handicap – får børn?”

Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser – ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af, hvor vigtig selektion har været for evolutionen, altså udvælgelsen af de individer, der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også af erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove.

Nutidens landvindinger og etiske dilemmaer

Nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer, som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende, og når vi får børn eller fravælger at få dem.