Hvilke konsekvenser får magtskiftet i Berlin for Europa?
De tyske vælgere har stemt og sammensat et nyt parlament for Europas største økonomi. Her kigger Europe Direct Odense lidt på, hvilken betydning valget kan få for den førte Europa-politik, og hvad du skal være opmærksom på i den kommende tid.
Af Thomas L.
Som bekendt vandt Friedrich Merz valget, og står derfor til at blive ny tysk Kansler. Hvordan regeringskonstellationen falder ud, er endnu ikke afgjort på det skrevne tidspunkt, men traditionen i Tyskland tilsiger en koalitionsregering med flertal, og det mest sandsynlige udfald er at det bliver en koalition bestående af CDU/CSU og Socialdemokraterne (SPD), hvilket også har været den koalition Merz har efterspurgt. De vil med 328 mandater ud af 630 have det nødvendige flertal. Forventningen er at regeringen skulle være klar kort inden påske.
Rundt omkring i de Europæiske hovedstæder kigger man nu mod Berlin, for den tyske kurs bliver afgørende for den Europæiske kurs.
Lad os se på tre aktuelle områder med betydning for EU: Investeringer, Sikkerhed og Migration.
Europæiske investeringer
Siden frigivelsen af Draghi-kommissionens rapport i september 2024, har det stået klart at Europa halter bagefter, og der er brug for massive investeringer, herunder offentlige, i forskning, innovation, teknologi, grøn energi etc.
Det tyske samfund står ligeledes overfor store udfordringer. Som det fremgik af en analyse foretaget af DR ugen inden valget, halter den tyske økonomi voldsomt (Jorsal, 2025). 2024 endte med et fald i BNP på 0,3%, og arbejdsløsheden er nu den højeste i ti år.
Sammenstyrtede broer og faxmaskiner har været nævnt i medierne under valgkampen, som billedet på Tyskland som Europas syge patient. Manglen på investeringer i infrastruktur og teknologi er, ifølge tyske økonomer, en af hovedårsagerne til problemerne. Udover manglen på offentlige investeringer, holder også industrien igen. Som det fremgår af en rapport fra Det tyske institut for økonomisk forskning (DIW), hvilket skyldes usikkerhed om fremtiden.
Samme usikkerhed finder man i den tyske befolknings forbrugertillid, hvor kombinationen af stigende ledighed og inflation rammer husholdningerne hårdt.
Allerede nu, inden Merz tiltræder, vil der dog ske noget: CDU og SPD er blevet enige om at ændre forfatningen, så den såkaldte gældsbremse kan lempes. Det skal bane vejen for at Tyskland kan optage lån, som skal bruges på at opruste og styrke militæret. 3 billioner skal bruges på oprustningen og modernisering af den tyske hær og yderligere 3,7 billioner skal bruges på digitalisering og udbedring af infrastrukturen i Tyskland. Det skriver DR.dk.
Her løber Merz dog ind i den problematik, at en forfatningsændring i Tyskland kræver 2/3 dels flertal, og det kræver at et af de to yderfløjspartier: AfD eller Die Linke, støtter ændringen. Men som Ritzau kunne berette den 4. marts, kan Merz og SPD udnytte den finte, at parlamentet først udskiftes den 25. marts og at der dermed er flertal, hvis de får ændringen gennemført inden.
Denne ændring kan have den effekt, at andre EU-lande lave lignende lempelser. Det kan også betyde, at Tyskland går med til at øge EU’s budgetramme og at Tyskland vil arbejde for at genopretningsfonden videreføres i det næste budget i en eller anden form, altså den mulighed at investere gennem lån i EU som blev åbnet under Corona-pandemien.
Europæisk sikkerhed og forsvar
Ifølge Kristeligt Dagblad har Merz i valgkampen argumenteret for at hæve Tysklands militærudgifter fra 2 til 3 % af BNP, genindføre værnepligten, samt tillade at sende langtrækkende Taurusmissiler til Ukraine. Det er markante toner i sammenligning med Olaf Scholz der, hårdt presset af sit bagland, ikke ville tillade Taurusmissilerne til Ukraine.
Den nyvalgte kansler signalerede allerede på valgnatten at der var nye tider på vej. Her udtalte Merz på TV det budskab, at Europa må gøre sig uafhængige af USA hurtigst muligt (Heim, 2025). Ydermere har Merz udtalt til den tyske TV-station ZDF, at der skulle kigges et større europæisk samarbejde om atomvåben. Det indikerer alt sammen et dramatisk og historisk skifte i den tyske oprustningspolitik, og dermed også i den europæiske position på området.
Et andet EU-perspektiv på den tyske situation, er spørgsmålet om finansiering af den fælles støtte til Ukraine. Information skriver den 24.2, at en mulig løsning på finansieringen skal findes i de indefrosne aktiver fra den russiske centralbank. Det er et kontroversielt skridt, og hidtil har man ikke turdet, men måske kan en ny regering, der står med store investeringer i øvrigt og en gældsbremse, være villige til at tage det skridt.
I forhold til finansiering af oprustningen, har Merz, som tidligere nævnt, formået at gennemtrumfe en hævelse af gældsloftet, der frigiver midler til at støtte Ukraine uden om budgettet.
EU's migrationspolitik
Et af de hede emner i den tyske valgkamp har været migrations- og integrationsspørgsmålet, ikke mindst foranlediget af AfDs enorme fremgang, samt de gentagne forfærdelige episoder med overfald og påkørsler.
Meget er sket i tysk politik siden Merkel i 2015 udtalte de berømte ord: ”Wir Scaffen das”. ”Tyskerne gjorde op med Merkels udlændingepolitik”, lyder den dramatiske overskrift i JP den 25. februar. Her noterer avisen, at Merz var i klar opposition til Merkel i udlændingepolitikken.
Berlingske skriver i lederen den 25.februar, at mange tyskere er bekymrede efter mange års lempelig indvandrer og integrationspolitik, hvilket gav AfD gode muligheder for at fiske stemmer.
Inden valget havde de øvrige partier indgået aftale om ikke at danne koalition med AfD, den såkaldte ”brandmur”. Men trods brandmuren skriver Kristeligt dagblad i en analyse den 26. februar, at AfD nok skal få indflydelse, om ikke andet så indirekte, ved at Merz og CDU drejer længere til højre i udlændingepolitikken. Således stemte CDU sammen med AfD for et beslutningsforslag i rigsdagen før valget, der handlede om at Tyskland skulle afvise illegale immigranter og asylansøgere ved grænsen (Christensen, 2025).
”Tysk valg kan stramme EU-asylpolitik” lyder en overskrift i Kristeligt dagblad den 25. januar, hvor avisen beretter, at Merz vil lukke grænserne helt for alt ulovlig indvandring, genindføre grænsekontrollen permanent, og har talt varmt om de stramninger som eksempelvis Danmark har indført eller talt for i EU-regi. Forslag der bryder med europæisk lov som Süddeutsche Zeitung skriver. Derfor kræver Merz's kurs for Tyskland også en ny strammere kurs for Europa, og han skal ikke lede længe efter partnere i EU, som vil det samme: Østrig, Tyskland, Danmark, Italien Holland, Polen, Ungarn mv.
Samlet set må det konstateres, at det tyske valg tegner til at få betydelig virkning på den europæiske politik, sammenkoblet med de øvrige begivenheder der udspiller sig mellem USA, EU, Rusland og Ukraine. Kedeligt bliver det ikke at følge.
Christensen, R. (2025, 3. februar). Tysk parti fik forslag stemt igennem med stemmer fra det yderste højre: 'En utilgivelig fejltagelse'. DR. Hentet d. 6. marts fra: https://www.dr.dk/nyheder/udland/tysk-parti-fik-lovforslag-stemt-igennem-med-stemmer-fra-det-yderste-hoejre-en
Heim, S. W. (2025, 24. februar). På direkte tv kom Merz med hård kritik af Trump: "Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige noget som dette på tv". Berlingske. Hentet d. 6. marts fra: På direkte tv kom Merz med hård kritik af Trump: »Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sige noget som dette på tv«
Jorsal, T. (2025, 17. februar). Økonomisk afmatning, utilfredse landmænd og upopulær regering: 'Der er krise i Tyskland'. DR. Hentet 6. marts 2025 fra: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/oekonomisk-afmatning-utilfredse-landmaend-og-upopulaer-regering-der-er-krise-i
