Status på den grønne omstilling i EU

Energi er et af politikområderne i EU’s grønne pagt. Den grønne pagt er strategien for den grønne omstilling der har som overordnet mål at Europa bliver et klimaneutralt kontinent. REPowerEU, som blev lanceret i maj 2022 understøtter den grønne pagt ved at fokusere på at spare på energi, sprede forsyningskanalerne, investere i vedvarende energi og tilvejebringe den nødvendige finansiering. 

Den vedvarende energi skal fylde mere i energimixet. Energimixet er alle forskellige typer energi, f.eks. el, gas, benzin, kul, der bruges til transport, industri og andre sektorer, primært private husstande. Vedvarende energi er bl.a. havenergi, vindenergi, hydrogen og atomkraft.

I 2023 udgjorde vedvarende energi 24,5% af det endelige energiforbrug i EU. For el-produktionen gælder det, at andelen af el, som er produceret ved hjælp af vedvarende kilder, var 45,3%. Målet for 2030 er at nå en andel af vedvarende energi for hele energimixet på 42,5 %, med en ambition om at nå 45 %.

EU har specifikke indsatser på havvindenergi og solenergi. For havvindenergi gælder det, at EU har et mål om at der skal produceres 88 GW kapacitet inden 2030 og 300 GW inden 2050. EU har vedtaget en handlingsplan for vindenergi, der fokuserer på at accelerere udrulning, lette adgangen til finansiering, sikre fair international konkurrence og fremme færdigheder. Udrulningen skal bl.a. accelereres ved at medlemslandene udpeger områder, hvor især naturen ikke bliver påvirket, og hvor man så kan opstille vindmøller uden lange konsekvensundersøgelser.

Med REPowerEU-pakken introducerede EU også en solenergi-strategi, som bl.a. omfatter en juridisk bindende forpligtigelse til at opstille solpaneler på bygninger. Målet er at kapaciteten når 320 GW i 2025 og 600 GW inden 2030. Der er ikke tal for hvor langt vi er i 2025, men i 2023 var der installeret solceller med en kapacitet på 263 GW. 

EU har en ambition om at øge produktionen af hydrogen ved hjælp af vedvarende energi (f.eks. el produceret af vindmøller). Lige nu udgør hydrogen under 2% af EU’s samlede energiforbrug og det meste blev brugt til produktionen af kemikalier, f.eks. plastik og gødning. EU støtter projekter, som skal øge og udvikle produktionen af hydrogen. 

Det sker gennem REPowerEU og Genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor landene selv prioriterer midler inden for bestemte områder. Gennem Clean Hydrogen Partnership kan hydrogenprojekt søge støtte og sideløbende med det igangsættes store transnationale projekter, hvor EU godkender, at der gives statsstøtte.

Et vigtigt element på et kontinent, hvor el-forbruget forventes at stige med 60% inden 2030, er el-nettet. EU-Kommissionen udgav i 2023 ”A European Grid Action Plan”, som beskriver hvad der skal til for at el-nettet kan få større volumen og være klar til tackle behovet for energi i fremtiden. 

EU tilbyder finansieringsmekanismer til støtte for den grønne omstilling udover REPowerEU, som er nævnt tidligere. ”Horizon Europe”, ”InvestEU” og ”LIFE-programmet” er programmer, der støtter forskning, innovation og implementering af grønne projekter. Der er også støtteordninger for byer og kommuner til at udvikle og implementere grønne projekter.

EU's grønne omstilling er en plan, der kræver samarbejde på tværs af medlemsstater, sektorer og niveauer. Ved at fokusere på vedvarende energi, energieffektivitet og teknologier arbejder EU mod målet om klimaneutralitet og en bæredygtig fremtid.

Kilder:

EU-Kommissionen (2025): What we do – Green transition. EU-Kommissionen. Hentet d. 11. marts 2025 fra https://reform-support.ec.europa.eu/what-we-do/green-transition_en

EU-Kommssionen (2024): Support schemes for renewable energy. EU-Kommissionen. Hentet d. 11. marts 2025 fra https://energy.ec.europa.eu/topics/renewable-energy/financing/support-schemes-renewable-energy_en

EU-Kommissionen (2023): Trans-European Networks for Energy. EU-Kommissionen. Hentet d. 11. marts 2025 fra https://energy.ec.europa.eu/topics/infrastructure/trans-european-networks-energy_en