Velkommen til vores nye hjemmeside
Adressen er stadig den samme, men udseendet er anderledes.
Af Dennis H.
Vi er rigtig glade for resultatet – og det håber vi også, at du bliver.
Det meste vil være, som det plejer, men en del indhold og nogle enkelte funktioner har fået nye pladser.
Måske skal du lige vænne dig til det – klik lidt rundt på siden og under din brugerprofil, så finder du forhåbentlig det, du søger.
Du kan også stadig bruge "Biblioteket"-appen, hvor du kan søge på materialer og nemt forny dine lån.
Dit overblik
Når du er logget ind, kommer du til ”Dit overblik”.
Her ser du et såkaldt dashboard med det, der lige nu er relevant for dig som låner.
Du finder hele menuen under din brugerprofil ved at klikke på person-ikonet øverst på siden.
Huskeliste
På den nye hjemmeside er det blevet lettere at finde din huskeliste med materialer, du har ”sat hjerte ved”.
På forsiden af hjemmesiden kan du gå til din huskeliste ved at klikke på hjerte-ikonet i øverste højre hjørne – når du er logget ind.
Huskelisten samles og opdateres på tværs af forskellige bibliotekers hjemmesider – hvis du nu er låner i flere kommuner – og i "Biblioteket"-appen. På den måde har du altid din fulde huskeliste ved hånden.
Se alle lån – både fysiske og digitale
På den nye hjemmeside kan du se alle dine lån, når du klikker på ”Lån”.
Her vises "Lån", ”Overskredne lån” og som noget nyt også dine ”Digitale lån”, så du har et samlet overblik.
Reserveringer – både fysiske og digitale
Under menupunktet ”Reserveringer” får du et samlet overblik over dine reserveringer - både fysiske og digitale.
Siden er opdelt i: ”Klar til afhentning”, ”Fysiske reserveringer” og ”Digitale reserveringer”.
Interesseperiode
Måske har du reserveret en bog eller andet, du kun er interesseret i at modtage inden en bestemt dato.
På den nye hjemmeside kan du ændre interesseperiode på den enkelte reservering – ikke kun via brugerprofilen.
Ny og bedre søgefunktion
Hjemmesiden har også fået en ny og bedre søgefunktion.
Se mere på siden "Sådan søger du på odensebib.dk".
Vi håber, du bliver glad for den nye hjemmeside
Vi arbejder løbende på at forbedre siden og udbedre eventuelle fejl og mangler, som vi kender til.
Har du forslag og ideer - eller skulle du støde på noget uhensigtsmæssigt - er du altid velkommen til at kontakte os.