Lån en sprogkuffert

Vidste du, at du kan låne en sprogkuffert på biblioteket? Med en sprogkuffert er det både nemt og sjovt at styrke børns sproglige udvikling gennem leg og læring.

Forskellige farvede træbogstaver spredt tilfældigt ud
Foto: Canva.com

En sprogkuffert indeholder flere forskellige materialer, som fx bøger eller legetøj, der kan bruges til at understøtte børns sprog. Alle sprogkufferter indeholder en vejledning i, hvordan du kan bruge kuffertens indhold i praksis sammen med barnet. Langt de fleste af bibliotekets sprogkufferter har et tema, som indholdet afspejler.


Husk: Sprogkufferter skal altid lånes af en voksen til brug derhjemme eller i dagtilbud - ikke til leg på biblioteket.

 

Oftest stillede spørgsmål til bibliotekets sprogkufferter

Hvilke aldersgrupper henvender sprogkufferterne sig til?

Icon Description

Biblioteket tilbyder sprogkufferter, der henvender sig til børn i henholdsvis vuggestue og dagpleje (1-2 år) og børnehave (3-6 år). Aldersangivelsen på kufferterne er vejledende.

Hvilke temaer har sprogkufferterne?

Icon Description

Hver sprogkuffert har et tema, som dens indhold afspejler. Sprogkufferternes temaer spænder vidt – lige fra skolestart og eventyr til bondegård og kæledyr. Af andre temaer kan fx nævnes: Cirkeline, årstider, zoo, Frost, musik, maskiner og begynder-engelsk. Se alle bibliotekets sprogkufferter

Hvem må låne en sprogkuffert?

Icon Description

Alle voksne må låne en eller flere sprogkufferter. Så uanset om du er forælder, pædagog, dagplejer eller noget helt fjerde, kan du med fordel låne en sprogkuffert, hvis du har lyst til at arbejde med sprogstimulering eller bare ønsker en hyggelig stund med sproget i fokus.

Hvordan låner jeg en sprogkuffert?

Icon Description

Først og fremmest skal du være oprettet som låner ved Odense Bibliotekerne for at låne en sprogkuffert. Er du ikke låner? Så bliv låner hos Odense Bibliotekerne her

Rent praktisk låner du en sprogkuffert præcis, som du ville låne bibliotekets andre materialer ved udlånsautomaterne. Det samme gælder i forhold til aflevering af en sprogkuffert. OBS! Husk altid at tjekke om sprogkuffertens indhold er komplet inden aflevering.

Hvor længe må jeg låne en sprogkuffert?

Icon Description

Du må låne en sprogkuffert i 30 dage.

Hvis du ikke er færdig med at bruge kufferten ved lånetidens udløb, kan du forsøge at forny dit lån enten via "Min side" på vores hjemmeside eller via vores app "Biblioteket"

Koster det noget at låne en sprogkuffert?

Icon Description

Nej, det er gratis at låne en sprogkuffert. Du må i øvrigt låne lige så mange sprogkufferter, som du har lyst til. Vi opfordrer dog til, at du er opmærksom på at undgå, at indholdet fra flere kufferter bliver blandet sammen eller helt bliver væk.

Kan jeg reservere en sprogkuffert?

Icon Description

Ja, du kan reservere en sprogkuffert præcis ligesom bibliotekets andre materialer. Det kræver blot, at du er oprettet som låner ved Odense Bibliotekerne. Er du endnu ikke låner? Så bliv oprettet som låner hos Odense Bibliotekerne her

Du kan enten reservere en sprogkuffert via bibliotekets hjemmeside eller app ”Biblioteket”.

Hvor finder jeg bibliotekets sprogkufferter?

Icon Description

Det er lidt forskelligt, hvor du finder sprogkufferterne på de forskellige biblioteker i Odense. Nogle steder står de klar til udlån i børnebiblioteket. Andre steder skal de hentes frem af bibliotekarerne. Uanset placering er du altid velkommen til at spørge os om hjælp og vejledning til sprogkufferterne. Fælles for alle sprogkufferter er, at de altid kan søges frem på bibliotekets hjemmeside og app. Se en oversigt over alle bibliotekets sprogkufferter