Et tohovedet monster: Er USA ven eller fjende?

Når de europæiske politikere og embedsmænd for tiden skal beskrive samarbejdet med USA, kan være vanskeligt at finde de rette diplomatiske vendinger. Det problem har Mujtaba Rahman, fra konsulentvirksomheden “Eurasia Group”, ikke.

På den ene side, forklarede Rahman, har Trump-administrationen et horn i siden på EU. Denne side ønsker at svække EU, disrupte og omforme medlemslandene til egen fordel – en klart fjendtlig tilgang. 

Den anden side ønsker derimod at styrke EU og Europa, ved at presse dem til at opruste og beskytte sig selv bedre. Den side er mere samarbejdsvillig og mindre fjendtlig over for Europa. 

At tæmme et rovdyr

Hvordan håndterer man en tvetydig organisation? Rahmans anbefaling var, at EU er nødt til at tilpasse sig en ny virkelighed. På den ene side skal EU forsøge at samarbejde med Trump, og finde så mange fælles løsninger som muligt. Derfor vurderede han, at EU’s nuværende strategi i toldkonflikten – at undlade at slå hårdt igen – var klog.

Ifølge Rahman var det vigtigt, at EU i videst muligt omfang søgte en positiv dialog med Trump for at vedligeholde det transatlantiske samarbejde, og holde Trump interesseret i Europa. Frygten er at en evt. Eskalering af en handelskrig med USA, risikere at påvirke Trumps holdning til Ukraine og Rusland. 

Men på den anden side, skal EU også erkende, at Europa skal stå mere i egen ret, pointerer Rahman. Uafhængigheden USA er ikke længere holdbar, og derfor skal oprustningen af den europæiske sikkerhed have høj prioritet.

Både den danske og finske udenrigsminister, der begge deltog i konferencen (den finske over live-stream), istemte når det gjaldt det transatlantiske samarbejde. Begge var enige om, at det var afgørende at bevare et godt forhold til USA, og det var vigtigt at oprustning og andre tiltag, ikke undergravede det forhold. Hermed bekræftede de begge det skandinaviske syn på det transatlantiske samarbejde. 

Truslen fra Tech

Marietje Schaake fra Stanford University var mere kategorisk. Ifølge hende var det transatlantiske samarbejde ovre. Hun tegnede billedet af en Trump-administration der styres af loyalitet, hvor der ikke er plads til kritikere, der intimideres, endsige en opposition, der ifølge Schaake er lammet. Dermed fokuserede Schaake primært på den fjendtlige side af Trump-administrationen, som ifølge hende var stærkt påvirket af tech-industrien. 

Ifølge Schaake undervurderer EU, hvor tæt Trump-administrationen og tech-virksomhederne er forbundet – og netop her ligger kimen til konflikten. Tech-virksomhederne er nemlig stærkt kritiske overfor EU, fordi EUs regulering er en torn i øjet på virksomhedernes interesser. Hun beskriver tech-virksomhederne som anti-demokratiske aktører, der ønsker ubegrænset frihed til at handle uden indblanding. Derfor presser de på for en handelskrig med Europa, der skal presse EU til at opgive regulering af tech-virksomhederne. 

Trods forsøg på at imødekomme USA delvis, har EU haft en forenklingsdagsorden, hvor EU har foreslået forenklinger af visse regler, har det ingen betydning haft for Trump-administrationen, og det har heller ikke gavnet EUs konkurrenceevne ifølge Schaake. Hun frygter hvad det amerikanske pres kan betyde for EUs selvbestemmelse, og især konsekvenserne for demokrati og rettigheder, og hvorvidt EU vil håndhæve lovene overfor Tech-virksomhederne.

Som afslutning opfordrede hun Europa til at turde tro på sin egen styrke, for EU er en væsentlig økonomisk magt. Et redskab at styrke sig selv på, kunne f.eks. være at bruge de offentlige indkøb mere strategisk, for at styrke europæiske virksomheder, som vil EU det godt, herunder tech-virksomheder.