Guld fra Gemmerne #67 David Hykes & The Harmonic Choir – Current Circulation, 1984

David Hykes & The Harmonic Choir – Current Circulation, 1984
David Hykes (composer), Bob Cubbage (recording engineer) Harmonic Choir: David Hykes (director), Timothy Hill (Choirmaster) Singers: Rebecca Krause, Theodore Levin, Michelle Hykes, Robert Theis, Marjorie Johnson.

Til nye læsere skal det understreges, at det primære i udvælgelsen af plader til dette projekt er baseret på, om coveret ser spændende ud. Det kan føles som om, man står med et kunstværk i hånden, når man kigger på et albumcover. Det er et af LP-formatets helt store kvaliteter. David Hykes & The Harmonic Choir er ingen undtagelse, og Current Circulation er en plade, der befinder sig i en kategori for sig. Om vi egentlig mere er ovre i en klassisk verden end new age, må være op til lytteren at beslutte sig for. Der er ingen tvivl om, at der er klare new age-elementer på dette album, selvom vi hverken hører synthesizers eller leg med samplede reallyde. David Hykes falder totalt i kategori med mange af de andre kunstnere, vi har beskæftiget os med indtil videre, da han er kendt for sin spiritualitet og sine imponerende evner inden for overtonesang.

Til stadighed vil en af de største lytteoplevelser i Guld fra Gemmerne være, da vi dykkede ned i Filip Koutevs legendariske kor - Ensemble National de Folklore Bulgare, 1975 (GFG #12, sæson 1). Dette er virkelig en unik og overbevisende korplade, en rørende lytteoplevelse for skribenten. Nu lægger vi igen ører til en korplade, dog i en helt anden og mere indadvendt stil. David Hykes’ historie og musikalske liv er spændende at dykke ned i, og det faktum at han har været en af de førende vestlige overtonesangere, er i sig selv bemærkelsesværdigt. Akustikken betyder alt på den her plade, og de to katedraler der bliver sunget i, bliver af koret vækket til live. På pladens første skæring, Subject to Change, hører vi David Hykes synge solo inden resten af koret får lov at udfolde sig. Dette nummer er det eneste på pladen, der er indspillet i The Cathedral of St. John The Divine i New York City. Resten er indspillet i St. Paul’s Chapel på Columbia University i New York City. 

Hvad er overtonesang? Nogen har måske hørt mongolsk eller tibetansk strubesang, og selvom denne type musik er i en kategori for sig, kan de fleste nok blive enige om, at denne kunstform er en helt unik, fascinerende og respektindgydende. En drone sættes an (altså en lang dyb tone), og ved at ramme de rigtige frekvenser, kan nogle sangere tilføje en ekstra stemme ved at gøre brug af overtonerækken. Jeg kommer ikke til at dykke ned i hvad overtonerækken er i denne artikel, men hvis du er interesseret i dette felt, findes der der ekstremt meget litteratur, som beskriver dette fænomen i detaljer. Current Circulation er én lang øvelse i meditation og ro. Stort set hele pladen er præget af uendelige toner, der konstant bliver sunget af de medvirkende i koret. Når den ene skal trække vejret, er der en anden der fortsætter, og på den måde virker musikken pauseløs. Hvor vi i meget new age hører synthesizere og tilføjede reallyde som det primære fokus, har vi her at gøre med det modsatte af noget syntetisk, nemlig noget hyper-organisk. Ved hjælp af de konstante toner resonerer koret ikke bare med hinanden, men de får også det store rum i sving. Rummet bliver et ligeværdigt medlem i skabelsen af denne unikke kunstform. De kunne med andre ord på ingen måde have fået det samme udtryk, havde de siddet i en almindelig dagligstue. Netop fordi tonerne er vedvarende, vibrerer rummet konstant, og overtonerne fremstår knivskarpe. Ja, så skarpe at det næsten lyder syntetisk. Mange gange formår koret at lyde så rent, at det kunne have været spillet af en synthesizer, og i Beginning bliver man kortvarigt i tvivl om hvad det er for et instrument, lydene kommer fra.

Pladen er ikke fuld af variation, da al musikken har samme udgangspunkt – nemlig at skabe et tonalt fundament for at kunne synge overtoner. Det er fedt, at der er tydelige titler på numrene, og især numre som Free Ascent og One Above har nogle rammende titler. I Free Ascent hører vi hvordan koret får det til at lyde som om, musikken hele tiden stiger i pitch, mens der hele tiden bliver tilføjet et nyt lag i bunden. Om end det er svært at beskrive denne type musik med ord, føles det som om vi er på en evig opstigning, som samtidig føles som en uendelig stagnation. Som i børnelegen, hvor man skiftes til at lægge en hånd oven på den andens. Endelig til sidst ender vi et ”sted”, og forløsningen er mærkbar. I One Above leger koret med lidt mere decideret stemmeføring i form af overstemmer og harmonier kombineret med overtonesang. 

Den her musik bør man, som nørdet musiklytter, give sig selv mulighed for at lytte igennem. Imponeret over de sangmæssige superkræfter, går jeg fra pladespilleren med en fornemmelse af at være tom for ord. Selvom der ikke sker megen variation, og mange af numrene til forveksling minder om hinanden, når David Hykes overbevisende i mål med projektet. New age-elementet af meditation bliver ikke mere udtalt end på denne plade, og prikken over i’et er, at der som det første på a-siden bliver slået på en klokke, og det samme sker til slut. Det er en tydelig markering af, at ”nu er denne session forbi”; musikken befinder sig nu i fortiden. Current Circulation giver anledning til at nørde i mange retninger – om vi taler strubesang, overtonesang eller fraktalmusik (Free Ascent f.eks.). Det er altid spændende med musik, der åbner nye døre i vores bevidsthed. Noget musik sætter et permanent aftryk i din bevidsthed, og Current Circulation er en plade man ikke kan glemme igen, heller ikke selvom man kun hører den én gang.

God fornøjelse med lytningen!
- Jens Samuel Schleicher Bønnerup