Bandet i din by

Bandet i din by #1: T A K E R

Velkommen til artikelserien hvor musikbibliotekar Jonas Guldfeldt Viuff dykker ned i det musikalske vækstlag rundt omkring i de danske byer. Ligesom det er godt at vide hvad der vokser i din baghave, er det også godt at kende bandet i din by. Ingen genre er for snæver og ingen by for lille, så tip os endelig hvis noget spændende musik er begyndt at vokse frem i dit nærområde.

Af Jonas V.

Foto: Lykke Harding

Det første møde

Vi var ikke sikre på hvad der skulle til at ske den novemberaften tilbage i 2022. Det nu hedengangne spillested på Kansas City i Odense lagde hus til en aften med fem forskellige bands i fem forskellige genrer. Vi kendte allerede til nogle af musikerne i TAKER (der formelt skrives T A K E R) – Patrick, Mads og Jacob havde alle spillet i andre bands i det lokale musikmiljø, og havde nu slået følge med Gina for at præsentere deres nye projekt. De startede deres sæt. En halv time senere stod jeg udenfor spillestedet og svælgede lidt i den følelse, der hænger i luften når man har været vidne til noget specielt. Der var et nyt band og en ny lyd i byen. Jeg kendte allerede Gina, Patrick, Mads og Jacob, men trods det, havde jeg stadig et brændende spørgsmål mejslet ind i fronten af min bevidsthed.

Hvor kom TAKER lige pludselig fra?

Kort fortalt – Odense og internettet. Patrick havde hørt Mads spille med et andet projekt, og de begyndte at udveksle musik, de godt kunne lide, gennem online beskeder. Der var fra start af en rød tråd i den musik, de delte, blandt andet en entusiasme omkring de shoegazede elementer på Loathes nye album, og da de opdager det amerikanske band Nothing, kan snakken ikke længere blive ved chatten. Der må en øl på bordet.

Samtalen styrede hurtigt i retning af at starte et band med Patrick på trommer og Mads på guitar. De vidste at Gina var at finde andetsteds i byen, så efter en gåtur fra en af Odenses fine beværtninger til en anden, skulle der heldigvis ikke nogen større salgstale til at Gina meldte sig som bassist. Jacob havde spillet sammen med Mads og var kunde i Patricks tattoo-shop, og da han også var på jagt efter et nyt projekt, var alle instrumenter fundet, og de kom hurtigt i gang med at skrive sange, dog uden at have en sanger til at tage sig af vokalen.

Det skulle vise sig at tage halvandet år. TAKER skrev musik på livet løs og lod sig booke til føromtalte instrumentale koncert på Kansas City, men ambitionen var altid at have en sanger med i bandet. Efter lang tid med flere auditions og en finkæmning af deres kollektive netværk efter den rigtige til opgaven, var bandet lige ved at give op. Heldigvis fik de formidlet kontakt til Saskia, der boede i København. Endelig var bandet komplet, og Saskia spillede sin første koncert med TAKER den følgende maj i 2023. Siden har de arbejdet hårdt på at skrive og udvikle deres musik. Det er blandt andet blevet til tre singler, mens de barsler med et debutalbum og er begyndt at spille rundt i hele landet, senest på en DK-tour med Healer og Collider i henholdsvis Odense, Århus og København.

Hvad er shoegaze? Hvad er post-rock?

Post-rock og shoegaze er begge genrebetegnelser, der vokser ind og ud af hinanden og kan give årsag til diskussion, da mange artister indenfor genrerne ikke nødvendigvis kun er det ene eller det andet. De har det til fælles, at de vokser som en reaktion på den mere konventionelle rock i firserne, hvor de vender sig væk fra mere traditionelle kompositioner og fokus på f.eks. guitarriffs, og i stedet fokuserer på teksturer og lydflader med en emotionel kerne der kommunikerer stemning og følelse. Mens begge kan sige at være en undergenre at de brede betegnelser ”indie” og ”alternative”, er der også nogle hints at hente i især navnet shoegaze. Det refererer til guitaristerne, hvis fikspunkt er de mange effektpedaler, de bruger til at skabe de soundscapes som kendetegner genren. Disse er oftest placeret på gulvet, og derfor kan det til tider se ud som om guitaristerne står og stirrer på deres egne sko.

TAKERs inspirationer er mange, og de har selv nævnt bands som Nothing, Whirr, Slowdive, Mogwai, Deafcult og Slow Crush – listen er lang. Faktisk så lang, at bandets interne Spotify-playliste, hvor de deler musik med hinanden, for nuværende indeholder mindst 18 timers musik. Alle i bandet kan komme med nye inspirationskilder, og alle kan byde ind med ideer til sange og arbejde med hinandens materiale til det tager den rigtige form.

”… Nullifying logic and rationalisation and giving way to feeling. Give way to feeling.”

TAKER slår sig især på at være et emotionelt projekt. Når de spiller live er scenen hyldet ind i deres medbragte lysopsætning, scenens bagbelysning og godt med røg, så individerne på scenen ikke tager opmærksomheden, men i stedet bidrager til en samlet, følelsesladet oplevelse. Ovenstående citat er taget ud af et af deres live-samples, og jeg bad dem om at sende teksten til mig, da jeg finder at den beskriver bandet rigtig godt. En ny vinkel på en stadigt voksende genre, der altid væver sig ind og ud af etablerede, musiske normer.

 

Tak til Patrick Rosenfeldt fra TAKER for at stille op til interviewet der ligger til grund for artiklen.
- Jonas Guldfeldt Viuff