Bandet i din by #5: DÓTTIR

Hvert ben solidt plantet i to kulturer
Vi ser i dag bort fra det stramme, geografisk betingende koncept om byen for at berette om en kunstner, der i langt højere grad er defineret ved sin flerkulturelle kerne og sin nomadiske tilgang til musikken. DÓTTIR, der tidligere gik under sit civile navn Súsanna Herálvsdóttir, er af færøsk afstamning og fynsk opvækst. Hun skiftede fra at tale færøsk til dansk som barn, startede sin musikalske færd i det fynske, for senere at finde tilbage til sine rødder og udforske det i sin musik, der desuden heller ikke skriver sig ind ét sted, men væver sig ind imellem flere genrer. Vi forlader altså byen i denne femte omgang af Bandet i din by, for at se på DÓTTIR og hendes musikalske færd mellem de 18 øer, som udgør Færøerne, i Atlanterhavet til det danske musikmiljø.

Melodiernes opvækst
Musikken har været med helt fra barnsben af. DÓTTIR har hørt fra sin mormor, at hun var i gang med at synge melodier og viser allerede før hun selv kan huske. Det har måske også hjulpet lidt at have en far, der altid var med på at spille guitar og synge, samt en familie der har indviet hende i den færøske sangtradition, hvor man ofte synger sammen. Hun husker selv sin hovedrolle i Ronja Røverdatter i 3. klasse, hvor hun første gang prøvede sig på scenen med ”Anemonesangen” – en oplevelse, der var med til at bygge den kreative trang til udfoldelse, der er kommet til at definere DÓTTIR.

I de tidlige teenageår startede hendes udforskning af musik for alvor, men da der hverken var Spotify eller YouTube dengang, gjaldt det om at låne CD’er hos vennerne med den bedste smag, og ellers udnytte musiksamlingen på biblioteket til at lære hvad der fandtes af spændende musik rundt omkring. Hun fandt hurtigt en passion for det anderledes, det alternative og melankolske, samt ældre bands som f.eks. The Beatles, hvilket også startede passionen for det samlede musikalbum som udgivelsesform, modsat disse streaming-tider, hvor det særligt er singlen der dominerer. Konfronteret med en stadigt voksende musikverden, var det umuligt for DÓTTIR kun at være lytter – hun var nødt til at lære at spille. Kærligheden faldt på først guitaren og sidenhen klaveret, som hun lærte sig selv at spille på, da det desværre ikke blev til instrumentundervisning og underviserne på YouTube stadig var nogle år fra at dukke op.

Hvad spiller man så?
Det bliver straks en kringlet affære når vi skal sætte genre på DÓTTIRs musik. Ikke fordi der mangler en rød tråd i lyden og kompositionen, men fordi der er en del forskellige fortolkninger når det kommer til lige netop hendes musik. I den første tid som soloartist, var det nemt at sætte hende i den brede kategori som singer/songwriter, men nu er der ofte band på til koncerterne og musikken har udviklet sig. I min research til denne artikel, har jeg set DÓTTIR beskrevet som folk, neo-folk, alternativ rock, nordisk rock og yderligere en håndfuld betegnelser. For DÓTTIR selv, gør det ikke noget at vi gerne vil sætte hende til rette i de forskellige genrekasser, men hun lader ikke genrer være definerende for sin musik, der opstår langt mere organisk, og hvor hver udgivelse ikke nødvendigvis finder fast genrefælleskab med den forudgående. Jeg hører selv indflydelse fra americana, når jeg hører albummet Seeker, hvilket måske ikke virker som en naturlig betegnelse for et album, hvor DÓTTIR synger på både færøsk og engelsk, men prøv selv at lytte til albummet og se om ikke du kan se hvad jeg mener. Det nomadiske islæt findes altså ikke kun i forhold til DÓTTIRs ophav og opvækst, men også i den færd musikken tager mellem genrerne. Hun er nu ved at lægge sidste hånd på sit næste album, der igen tager en ny drejning.

En samlet lyd fra flere steder
Det var først i slutningen af sine teenageår, DÓTTIR for alvor blev bevidst om et manglende tilhørsforhold, og en baggrund som måske ikke var blevet pakket ordentligt med da hun i sin tid skulle flytte fra Færøerne til Danmark. Dette kulminerede da hun som 19-årig for første gang var med til midnatssang i Tórshavn, hvor flere tusinde mennesker mødes og tager del i den færøske sangtradition i forbindelse med nationaldagene. Dette åbnede et enormt katalog af musik for DÓTTIR, der også blev meget optaget af at undersøge sit ophav og lære det bedre at kende. Denne rejse er ikke bragt til ende, og den stadige udforskning og oplevelse af en flerkulturel eksistens kommer fortsat til udtryk i hendes musik. Da hun havde sin bassist med til Færøerne for at spille nogle koncerter for nogle år tilbage, var de ude at gå en tur da han pludselig udbrød: ”Nu forstår jeg din musik, Sús!” imens han betragtede bjergene og havet. Den evigt søgende melodi, de genrebøjende kompositioner og den ukuelige skabertrang – en musik der rejser gennem flere lande, kraftigt forankret i kulturen, naturen, vejret og sangtraditionen fra de 18 øer i Atlanterhavet.