Guld fra Gemmerne #10 Brasil Original, 1975
I serien Guld fra Gemmerne sættes der fokus på de plader, som er ved at gå i glemmebogen. Følg med mens jeg dykker ned i vores samling og finder spændende musik, der ikke har været hørt længe.
Af Jens B.
Når regnen bare klasker mod ruderne sådan en mørk januar-torsdag, kan det virkelig anbefales at tage hørebøfferne på og drømme sig til Brasiliens varme himmelstrøg. Her lever triangler, tværfløjter og akustiske guitarer side om side med excentriske sangere og komponister, der aldrig har hørt om jantelov.
Denne musik er fyldt med drama og indlevelse i de store såvel som mindre orkestre, vi præsenteres for på denne dobbelt-LP, som udgør tiende udgave af Guld fra Gemmerne.
Jeg må beklage over for læseren, at jeg ikke hverken læser eller snakker portugisisk, så derfor bliver beskrivelsen af denne plade begrænset til det generelle udtryk og hvad jeg ellers finder relevant at beskrive i musikken. Det er nemlig ikke bare en enkelt kunstner der har indspillet numrene, det er nærmere en kavalkade af brasilianske artister, som sammen er endt på denne plade, som rummer mange musikalske nuancer.
Vi starter lytningen hårdt ud med nummeret ’Partido Alto’, som er et festfyrværkeri af percussioninstrumenter, fløjter og sangere. Det er et stærkt velkomstnummer, som inviterer mig som lytter indenfor i varmen. ’Partido Alto’ sluttes af med en rå rytmesektion og et intenst kvindeligt kor. Det er en fed parallel til den ellers meget stuerene performance, vi hører i starten. Det er kendetegnende for denne plade, at når der er et stort band på, så sker der rigtig meget i lydbilledet. Der er auditive inputs alle steder fra, og dette musikalske kaos er rigtig underholdende og sjovt at lytte til. Det skal siges at det kun fungerer fordi det er musikere, der forstår at være ’laid back’/afslappede i musikken, og generelt spiller de alle virkelig godt. Jeg finder især det den karismatiske gnide-tromme cuica charmerende, og den er meget tydelig på mange af numrene.
Ingen tvivl om at vi har med store artister at gøre, når man hører produktionsniveauet på numrene. Der er ikke sparet på arrangementerne i den her musik, som er utroligt rig på spændende akkordforløb og masser af forskellige formstykker. Der er ikke sparet på rumklang og drama, og vi hører endda indimellem strygersektioner komme ind og gøre musikken decideret filmisk i flere numre. Et eksempel på dette er på nummeret ’Feijaozinho com Torresmo’. Da vi i GFG#8 (Eskimo Songs from Alaska) måske manglede noget variation i musikken, har vi modsat her en plade hvor der er så meget information, at man næsten er nødt til at holde pauser i gennemlytningen af albummet. Det er bestemt ikke negativt ment, men der sker virkelig meget forskelligt på denne plade, og der er meget information at bearbejde.
Hvis jeg skal nævne nogle af mine personlige favoritter, må det være: 1) ’Sonho um de Carneval’. I dette nummer hører vi klassiske brasilianske klavesrytmer i trommerne, tværfløjtespil og det genkendelige fløjlsbløde legato nylonguitar-guitarakkompagnement, som man virkelig forbinder med denne genre. Det er et kort nummer spækket med energi og vellyd. 2) På klassikeren ’Brasil’ bliver vi præsenteret for en af de helt store koryfæer inde for brasil-musikken, nemlig Antonio Carlos Jobim. Musikken er domineret af rhodes, triangel og Jobims velkendte stemme, som gør lytteoplevelsen meget smooth. Nummeret er fortolket af mange, og her kan Django Reinhardts udgave også varmt anbefales. Jobim kan sammenlignes med Argentinas Astor Piazolla, Jamaicas Bob Marley eller USA’s Elvis Presley – altså en kunstner, som har været helt afgørende i udviklingen af en genre, som er nået ud over landegrænserne og sat det respektive lands musik på verdenskortet. Hvis man gerne vil forstå essensen af denne genre, kan man nøjes med at høre ’Brasil’, da den indkapsler brasil-genren på en fin og lyttervenlig måde.
Med dobbelt-LP ’ens fire sider er der rigeligt musik at tage fat på, og jeg kan varmt anbefale at man giver denne plade en chance. Selvom der måske er enkelte numre der ikke rammer plet, er der simpelthen så mange forskellige numre og produktioner, da pladen er fyldt med så mange forskellige artister. Der er alt lige fra de romantiske ballader til de mere rendyrkede rytmiske brasil-numre, og jeg vil våge at påstå at der nok skal være op til flere numre som kunne have interesse for læseren.
God fornøjelse med lytningen,
Jens Samuel Schleicher Bønnerup // Musikbiblioteket
