Guld fra Gemmerne #14 Drums of the Yoruba of Nigeria, 1956
I serien Guld fra Gemmerne sættes der fokus på de plader, som er ved at gå i glemmebogen. Følg med mens jeg dykker ned i vores samling og finder spændende musik, der ikke har været hørt længe.
Af Jens B.
Hvordan lyder rendyrket energi? Vi ved måske godt hvordan det føles, men hvordan det lyder formidlet til musik er en anden snak, og jeg tror jeg har et godt bud her. Trommespillerne, vi hører på denne plade, giver den fuld gas og har en stamina, som kan måle sig med selv den mest hardcore metaltrommeslager. Drums of the Yoruba of Nigeria er interessant for dig, der nørder alternative instrumenter og helt specifikt, trommer. Lyt til denne plade og få en dybdegående demonstration af hvordan Igbin-, Dundun- og Batatrommen lyder.
På det smukke pladecover ser vi det flotte billede af en ’Dance mask of the Gelede Cult, Yoruba 1870’, og det i sig selv gav mig lyst til at høre pladen. Som det er gældende for alle de plader fra Ethnic Folkways Library jeg har stødt på, er æstetikken på pladecoverne ekstraordinær, og det virker som en forening, der virkelig har respekt for hver enkelt kultur. På Eskimo Songs from Alaska og Algerian Berber Music hørte vi meget autentiske optagelser, og det samme gælder i høj grad her. Dog ved jeg også nu, at disse plader er et indblik i et folkefærd, et studie i de instrumenter de bruger, samt en generel følelse af at være deltager i seancer, som er meget fjerne fra vores egen kultur. Dette er trommemusik, det kan ikke beskrives meget mere præcist. Vi starter a-siden ud med den 11:44 minutter lange trommesolo på Igbin-tromme. Det er ekstremt energisk og meget intenst. Næsten hele pladen er hurtige trommenumre, hvor vi generelt hører en overliggende lysstemt tromme spille hurtige 8. dele mens andre trommer svarer med inputs. Det lyder som om der bliver leget med musikken, og det lyder improviseret i det hele taget. Dog er der enkelte numre som stikker lidt ud på pladen, som jeg synes er værd at fremhæve. B-siden starter hårdt ud med ’Dundun Drums (Talking Drums)’. For det første er dundun-trommen ret karismatisk med sit elastiske output. Man kan kalde det en form for syngetromme, og titlen er meget sigende om hvad der foregår, da vi vitterligt hører en samtale mellem mand og tromme. Det er ret spøjst at høre, men det fungerer faktisk ret godt. Måske er det også kontrasten til resten af numrene, der får dette nummer til at skille sig ud. Det at høre vokal på denne plade er lige så forfriskende som en kold læskedrik på en varm sommerdag. Det samme kan jeg sige om ’Dundun Drums And Shekere Rattles’ hvor vi igen blandt andet hører dundun-trommer, men også syngende mennesker. Vi hører her den klassiske enkle call-response mellem forsanger og omkringsiddende mennesker. Dette er en stilart musik, vi ser i rigtig mange af de forskellige lande, vi har besøgt i Guld Fra Gemmerne. Vi slutter pladen af med en række sekvenser eller numre med den såkaldte bata-tromme. Det er et sæt trommer af forskellig størrelse, som musikerne spiller på med pinde såvel som med hænderne. Musikken er meget hektisk og alle numrene går over stok og sten. Der bliver generelt set lagt fra land på alle numrene med en gennemgående tromme i et hæsblæsende tempo, hvor de andre trommespillere komplimenterer den konstante rytme med indspark og kreative tilføjelser. Ikke så meget som en violin eller guitar hører vi på pladen, så man kan roligt kalde det samlede udtryk meget endimensionelt. Men det var også helt klart det, jeg havde regnet med da jeg læste titlen på pladen. Jeg er imponeret over den energi der lægges for dagen her. De holder virkelig tempoet, og hvis der er ændringer her, så er det et langsomt øget tempo. At numrene skal ses som selvstændige kompositioner er jeg nok lidt uenig i. Jeg vil mene at dette er en række demonstrationer, eller jamsessions som er blevet optaget af William Bascom fra Ethnic Folkways Library. Musikken her er i evig udvikling, og jeg tror ikke der bliver tænkt så meget. Her bliver spillet helt ærligt og uden de store bagtanker, og den form for energi er virkelig interessant. Vi hører den jo i den improviserede jazzmusik, og der er mange musikere der arbejder intenst og målrettet på at kunne opnå ’at slå hjernen fra’ mens de spiller og bare give los. Det gør de virkelig her.
Og med den note vil jeg vende tilbage til det oprindelige spørgsmål. Hvordan lyder rendyrket energi? Denne plade giver et rigtig godt bud i sin fine demonstration af de tre forskellige trommetyper. Hvis man leder efter sammenhængende sange med tydelige forløb, akkorder og et virvar af forskellige instrumenter, er denne plade nok ikke det rette valg. Hvis du derimod dyrker trommer og klanguniverserne heri, kan dette være et rigtig godt stop på vejen i din søgen efter mere viden.
God fornøjelse med lytningen,
Jens Samuel Schleicher Bønnerup // Musikbiblioteket
