Guld fra Gemmerne #20 Drums of Thailand, 1974
I serien Guld fra Gemmerne sættes der fokus på de plader, som er ved at gå i glemmebogen. Følg med mens jeg dykker ned i vores samling og finder spændende musik, der ikke har været hørt længe.
Af Jens B.
“Preserving the music in notation has been complicated because the Thai musical system does not conform to Western music scales”. Citatet fra The Smithsonian Folkways Records’ egen hjemmeside beskriver meget godt hvor denne type musik placerer sig i landskabet af klodens mange forskellige musikalske kulturer. Vi er i Thailand, og denne specielle plade giver os et indblik i den officielle folkemusik samt en rundtur i de mange forskellige typer trommer, som hører stilarten til.
Noget der virkelig er med til at definere en stemning og en samlet lyd på en plade, er valget af instrumenter og brugen heraf. Selvom jeg efterhånden har hørt en del forskellige typer af trommer i min musikalske jordomrejse her i Guld fra Gemmerne, fremstår alle pladerne alligevel unikke og særlige. Denne indspilning står i mine ører med ben i to lejre. På den ene side virker musikken meget formel, og når man kigger på pladecoveret, får man fornemmelsen af, at det er fine folk der spiller. Numrene bliver formelt præsenteret og så spilles der ellers løs. På den anden side lyder numrene i høj grad improviserede, og det giver musikken et element af leg og uforudsigelighed. Hvis man tænker de enkelte numre som en demonstration af de pågældende trommer, giver det god mening at have et improviseret udgangspunkt med meget simple og frie rammer. Det giver trommespilleren frit lejde til at demonstrere de forskellige dynamiske lag og derved den klangrigdom, der findes i hver enkel tromme. Et godt eksempel er ’Pleng Forn Ngiew’ hvor vi hører den dybe long drum akkompagneret af en dyb gong. Musikken er utroligt stemningsfuld, og musikerne får rundet nogle hjørner rent tempomæssigt alt imens den dybe gong bliver ved med at spille monotont i baggrunden.
Selvom jeg har studeret og dyrket musik de sidste 15 år, kan jeg stadig blive ramt af en genkendelig frustration forsaget af uvidenhed. Den pentatone lyd, der spilles i træxylofonen, er meget svær at lytte til uden at undre sig over, hvad den egentlig spiller. Er det pentatont? Er det en heltoneskala? Det er et eller andet imellem, og i mine vestlige ører er det en sund lærestreg og en påmindelse om at lyd er en fysisk størrelse, og det består af vibrationer/svingninger først og fremmest. Hvad der i mine ører kan lyde som total tonal forvirring, kan i andre dele af verden lyde indlysende meningsfuldt. Når man hører ’Pleng Pama’ får vi virkelig en fed demonstration af hvad denne musik kan. Det er en legende samtale mellem burmese scale drum og xylofonen. Dette er faktisk et af de få numre, hvor jeg fornemmer en fast tonalitet. Mange af de andre numre med xylofon er ekstremt forvirrende at lytte til, da det netop er svært at fastsætte en åbenlys tonalitet. Den vestlige harmonik og musikteori har historisk set placeret sig som en form for musikalsk axis mundi de seneste århundreder, og på alle musikuddannelser i den vestlige verden bliver vi oplært i de store klassiske komponister fra 1800tallet og den teoretiske viden, der er udviklet og finpudset i den periode. Meget sandhed gemmer sig her, men lytningen af disse plader fra helt andre egne i verden minder mig om, at musikken har utroligt mange forskellige rødder, og den har fået lov til at udvikle sig i vidt forskellige retninger alt efter placering og kultur. Det veltempererede klaver VAR et paradigmeskift, men det betyder ikke at denne ideologi er den eneste sandhed. Pladen her viser os i hvert fald at tingene godt må stemme anderledes, og at forholdene mellem tonerne godt kan være noget andet. De dygtige musikere har været gavmilde på denne plade og givet os en smagsprøve på mange forskellige trommer. De har tilmed også tilegnet hvert nummer en ny tromme, og det gør det lettere at navigere i som lytter. Trommerne på pladen hedder: 2-sided-drum, long drum, drum for southern dance, mon drum, burmese scale drum, thai drums, malayan drum, chinese drum, small drums, rammana drum. Alt efter trommens kapacitet er dynamikken derefter, prøv f.eks. at sammenligne volumen i ’Pleng Jeen’ (chinese drum) og ’Plen Samrap Mahori’ (small drums).
Udover trommerne og xylofon hører vi et meget vedholdende akkompagnement i form af triangel og claves, og det bidrager til en gennemgående rød tråd på pladen. Det er helt klart en god idé at høre pladen, hvis man interesserer sig for alternative tonesprog og specielle trommer.
God fornøjelse med lytningen,
Jens Samuel Schleicher Bønnerup // Musikbiblioteket
