Guld Fra Gemmerne #26 The Shadow of Your Smile – Astrud Gilberto, 1965
I serien Guld fra Gemmerne sættes der fokus på de plader, som er ved at gå i glemmebogen. Følg med mens jeg dykker ned i vores samling og finder spændende musik, der ikke har været hørt længe. Hvor jeg i artiklerne 1-20 har haft fokus på folk- og worldmusik, vil jeg i den næste række artikler rette blikket mod jazzsamlingen.
Af Jens B.
The Shadow of Your Smile – Astrud Gilberto, 1965
Arranged and conducted by Joao Donato, Claus Ogerman & Don Sebesky
Astrud Gilberto døde d. 5. juni 2023 og derfor dedikeres denne udgave af Guld fra Gemmerne til hende.
”(Take me to) Aruanda”, “Manha De Carnaval” og “Non-stop to Brazil” er blot et lille udpluk af de titler, som i den grad tager os til de varmere himmelstrøg her på The Shadow of Your Smile. De tre arrangører Joao Donato, Claus Ogerman og Don Sebesky sætter Astrud Gilberto i centrum på denne plade, omgivet af de smukkeste blæsere og strygearrangementer. Derudover hører vi en stabil rytmegruppe som bakker musikken maksimalt op på alle numre. Når man hører pladen, kan man ikke andet end at lade sig forføre af musikken og følge Astrud Gilberto når hun i ”Non-stop to Brazil” synger: ”Fly me to Brazil!”
Der fornemmes en iørefaldende afslappethed på hele pladen og selv de få numre, der går relativt hurtigt, er meget rolige og spillet med mådehold. Hør ”O Ganso” og ” (Take me to) Aruanda” for at høre hvad der menes med dette. Balladerne fylder meget på pladen, og det er forståeligt. Alle musikere her, har en total fælles forståelse af, hvordan man spiller denne musik hel roligt og legato. Selvom det lyder legende let, kan jeg forsikre om, at det er noget af det sværeste at præstere – det kræver nemlig fuld kontrol på sit instrument at kunne holde intensiteten oppe men samtidig spille afslappet og i lavt tempo. På ”Who Can I Turn To” hører vi et rigtig godt eksempel på legato bossa nova. Der er mange musikere i spil, og det hele spiller smukt sammen uden afvigelser. Alt kan høres, og alle roller er skarpt definerede. Brazilmusikken låner akkorder fra jazzverdenen, og mange af disse numre findes også i jazz-standardrepertoiret. Numre som ”Manha De Carnaval” og ”Fly Me to the Moon” er klassikere, som er blevet spillet i uendeligt mange versioner. I disse versioner af de to numre demonstrer Astrud Gilberto sin ro og musikalske overskud fuldstændig overlegent.
Arrangørerne har på denne plade valgt en meget ekstravagant albumåbner, og med store bombastiske vellydende klange i hele orkestret er ”Love theme from: The Sandpiper/The Shadow of Your Smile”, er det en ret overbevisende måde at invitere lytteren med på denne relativt korte plade, som rummer rigtig mange søde, korte numre. En personlig favorit er klart ” (Take me To) Aruanda”. Nummeret er lidt mere up-tempo, og jeg synes rytmegruppen får lov til at lege lidt mere end ellers på denne indspilning. Det er i denne kontekst et lille ensemble med rytmegruppe, sang og flygelhorn (eller trompet?). Det lyder fantastisk og man kan ikke andet end at blive i godt humør efter gennemlytning.
Hvis du har brug for en vellydende snack til dine øregange, og på samme tid gerne vil have en indføring i latinjazz, og bossa nova, er dette pladen at lytte til. Dissonanser er svære at finde på denne udgivelse, som indeholder en perlerække af smukke arrangementer, perfekt legato bossarytmer og Astrud Gilbertos utroligt bløde, behagelige vokal. Takket være Rudy Van Gelder og Phil Ramone, er produktionsniveauet er utroligt højt og selvom pladen er indspillet tilbage i 1964/1965, er lyden virkelig klar og defineret hele vejen igennem. Hør f.eks. det klokkeklare guitarspil på ”Manha De Carnaval”. Hvis man kun har stiftet et beskedent bekendtskab med Astrud Gilberto, f.eks. på Getz/Gilberto (1964), er denne plade i den grad værd at lytte til. Her er Astrud Gilberto nemlig stjernen, og al musikken kredser omkring hendes fine stemme, som i samarbejde med de medvirkende musikere, lægger sig som en dyne af vellyd, som alt i alt resulterer i en meget helstøbt plade med en tydeligt defineret lyd og retning.
Her til slut citeres noget af teksten fra pladeomslagets bagside, da det er meget rammende for hvad pladen indeholder, men det fortæller også meget om, hvem Astrud Gilberto er som musiker:
” Something old, something nova and something from the movies … An in her first inter-American variety program Astrud Gilberto adds the spice of another set of fine pieces from her Brazilian repertoire… Some slow and haunting, some perky and fresh sounding, some in English, some in her native Portuguese, and some just hummed”
God fornøjelse med lytningen,
Jens Samuel Schleicher Bønnerup // Musikbiblioteket
