Guld fra Gemmerne #49 Parkering Forbudt - Hvorhen!, 1985

Parkering Forbudt – Hvorhen! 1985
Drezz (bas), Chris (trommer & scratches), Don Martin (elguitar), Michael Friis & Kenneth Knudsen (keyboards), Frede Ewert (synthesizer), Ove Sprogøe (rap), Nico (percussion), Cæcilie Norby (vokal)

Nu prøver vi noget helt andet. Uden at vide det, har jeg valgt en plade som er lavet i samarbejde med Medley Studios og Alkohol- og Narkotikarådet i 1985, hvilket naturligvis sætter et tydeligt præg på hele produktionen. Hvorhen! er tredje og sidste studiealbum udgivet af Parkering Forbudt, og i denne artikel vil det klare benspænd være ikke at spore mig for meget ind på budskaberne omkring alkohol og stoffer. Vi kan slå fast at denne plade er henvendt til unge i både præ-teenage- og teenagealderen. Et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg skulle skifte denne plade ud med en anden. Det kan hurtigt virke irrelevant at tage en plade med, som har et uddannelsesmæssigt formål, og som måske i virkeligheden skulle have stået i vores afdeling for børnemusik. Dog har jeg valgt at tage den med for variationens skyld, og når man tænker over det kan vi faktisk drage rigtig mange paralleller til denne plade, når vi kigger de rigtige steder. Som det nævnes i min indledning af denne sæson, er det uundgåeligt at der ikke vil være spøjse sammensætninger af musikere, der dukker op i Dansk Rock-samlingen, og her har vi et præmieeksempel. Cæcilie Norby og Ove Sprogøe på samme plade er i sig selv nok til at pladen skal have en chance. Vi har et rigtig spændende line-up på denne plade. Navne som Ove Sprogøe, Cæcilie Norby og Michael Friis kombineret med rap- og scratchmusikere må siges at være en af de mere originale sammensætninger, jeg længe har set, og der kommer også nogle helt specielle resultater ud af det.

Første indtryk af musikken er, at vi igen er ramt af firserfeber. Slapbas, trommemaskiner, synthesizere og en elguitarlyd der kan svede hårene af brystet selv den mest genstridige lytter. Den komplet smagløse tilgang til musikken ender ironisk nok med at blive til en genkendelig lyd af en fortid i Danmarks musikalske landskab. Både Cæcilie Norbys og Michael Friis’ karrierer spænder over mange forskelligartede indspilninger, og de er hoppet i med begge ben på Hvorhen!, selvom man kan undre sig over det. Måske er de blevet lokket af de filantropiske budskaber om at beskytte de unge imod at ryge ud i stof- og alkoholmisbrug, og ved at bruge deres musiske evner netop kan de bidrage til denne kampagne. Generelt kan man sige, at der ikke bliver lagt fingre imellem budskaberne på numrene, og der skal ikke tolkes ret meget på teksterne. Der skelnes generelt imellem tre typer stoffer – alkohol, cannabis og ’dope’. Sidst nævnte må være en fælles betegnelse for kemiske stoffer. Budskaberne er stærke og lige ud af posen, og her kommer der et lille potpourri af udvalgte tekstlinjer:

Bare Noget: ”behøver noget, mangler noget, savner noget, giv mig noget!”. Det totale fordærv i stofafhængigheden manifesterer sig i denne desperate udmelding. ”Hvad med at give mig så jeg kan slappe af? Til en dårlig dag? Fyld mig så bliver jeg glad”. Disse alvorlige linjer er naturligvis bakket op af det mest firseragtige lydlandskab, man kan forestille sig med synthesizers og heftig slapbas. I Cool synges der blandt andet: ”Vi fyrer en fed og spiller et spil og skjuler hvordan det egentlig står til”, ”Hvad rager det de andre at jeg har problemer, hvad rager det mig hvad de andre mener”. Der skal åbenlyst ikke tolkes ret meget, budskabet er klart og tydeligt. Når stoffet bliver omdrejningspunktet i venskabet, sætter apatien ind og man stopper med at gå op i hvordan de andre har det, og man bliver ligeglad med sine egne problemer. Sådan skærer Parkering Forbudt det klinisk ud i pap. Musikken er ret spændende i dette nummer, og måske er der fordi jeg har vænnet sig til den karikerede firserlyd efter hele A-siden, at jeg på B-sidens åbner, Cool, begynder at sætte pris på musikken som den er. Det er god pop!

Personligt kan jeg godt lide når de her firserbands går planken ud og ’tør’ spille lidt hårdere rock mit i det hele. Jeg havde samme oplevelse da jeg gik igennem GFG# 48 Sharing Patrol – Days After Yesterday, at det var befriende at komme væk fra den stærkt destillerede firserpop. På Drømmerne og Bange Nok? synes jeg bandet viser nogle nuancer, som giver musikken lidt mere dybde. Og især Bange Nok? er værd at bruge lidt tid på, for her skal der for en gangs skyld tolkes lidt på budskabet. Vi er i 1985, og krigstrommerne kan høres over hele verden. Den Kolde Krig er på alles læber, og på det her tidspunkt er de unge en del mere optaget af krig end af klimaet, som vi måske i højere grad oplever den dag i dag. Ove Sprogøe repræsenterer den diktatoriske ’gamle mand’, som ungdommen på det her tidspunkt er ufatteligt bange for. Han taler imod de unges opførsel, og interessant nok kan vi sagtens finde ligheder til nutidens problematikker mellem generationerne. Han leverer monologen: ”Nu må de lytte og forstå, vi er for mange nogen må gå. Vi er for mange til at kunne bo, nu må ungdommen stilles i bero. Det må have en ende med alle dem der kræver arbejde, brød og hjem. Det må have en ende med den trafik, vi må finde en ungdomsbegrænsningsteknik. Nu må vi bruge de midler vi har, så de falder igennem og ud og fra. Den rest af de unge der gør hvad de vil benægter vi simpelthen er til, vi har regnet på det og har erkendt, ungdommen må ned på 50%!”. En ungdomsbegrænsningsteknik? Hold da op. Igen er Parkering Forbudt på de unges side og ved at forstærke skræmmebilledet af den reaktionære gamle mand, får de cementeret budskaberne om at holde sig på måtten.   Jeg synes det siger meget om Medley Studios at de har indgået dette samarbejde. Selvom det måske er en lidt out dated måde at nå ud til grænsesøgende unge via en LP med voksne der rapper, synes jeg på ingen måde at musikken er af dårlig kvalitet. Tværtimod er der skrevet originale sange nok til et helt album, og selvom vi kan koge sangenes samlede budskab ned til på meget få linjer, formår musikerne at spille nogenlunde varieret. Det er dygtige musikere, vi har med at gøre, og de har helt sikkert haft det sjovt med dette projekt.

Måske er du fra den tid, hvor du kan huske Parkering Forbudt? Måske arbejder du med børn og unge? Måske er du bare helt pjattet med firserpop? I alle tilfælde er Hvorhen! et lyt værd, og det er en plade, der med garanti vil frembringe smil på læben undervejs. Med det sagt trænger vi vist alle til en foreløbig pause fra de glade firsere, som har fyldt meget i denne sæson allerede nu.

God fornøjelse med lytningen!

- Jens Samuel Schleicher Bønnerup