Guld fra Gemmerne #53 Blue Chip - Out of Sight, 1987

Blue Chip - Out of Sight (1987)

Eskild Dickmeiss (keyboards), Kristian Lassen (Bas), Jan Schnell (Vokal), Lars Christiansen (trommer & percussion) og Niels Christiansen (guitars).

I 1987 kom den markante 1980’er pop til Odense, da Blue Chip indspillede Out of Sight i Redhouse studiet. Studiet husede på det tidspunkt den første 24-kanals mikser i byen, så der er ingen tvivl om at folkene, der arbejdede her, var visionære folk, som har været en del af en gruppe mennesker, der har øget kvaliteten af studiemuligheder i et ellers ret Århus/København domineret dansk musikalsk landskab på dette tidspunkt.

Blue Chip spiller godt sammen, og jeg er ret imponeret over den lyd, de har skabt i bandet. Vi har hørt en del 80’er plader denne artikelserie efterhånden, og enten er det fordi jeg har vænnet mig til ’lyden’ af 80’erne, eller også er det simpelthen fordi Blue Chip skiller sig positivt ud fra de andre plader, vi har lagt ører til. Det er mere pop end det er rock, og musikken holder 100%. Det er umuligt at høre pladen uden at tænke på ABC, Duran Duran og Tears For Fears; disse bands har været bannerførere for denne bandlyd, som ikke er bange for simple budskaber og gedigne popvendinger i de harmoniske valg. Det er skåret ind til benet langt hen ad vejen, og det er altid rart at høre et band, der har taget stilling til musikken hele vejen igennem. Der er enkelte passager, hvor musikken måske træder lidt vande, men det skal den også have lov til en gang imellem. Det understreger en generel stemning i de pågældende numre, og det kan være godt at dvæle ved en gang imellem. Vi skal på vi ikke bliver for utålmodige når vi hører musik!

Jeg bliver altid glad, når jeg hører et band, som tør spille varieret og spiller hinanden gode. Selvom musikken er meget rollebaseret, virker det stadig som om, at der er plads til nuancer og variationer i de enkelte roller. Især basspillet på denne plade er ret markant, og Kristian Lassens baslyd skærer virkelig tydeligt igennem på samtlige numre. I Watching kan vi høre hvordan Kristian Lassen tilfører et element af slap bas som en effekt, der for en gangs skyld bidrager positivt til musikken. Slap bas-teknikken kan i nogles ører hurtigt blive et lidt usmageligt kunstnerisk valg, men netop fordi det ikke er hele tiden, opfattes det som en effekt på lige fod med de forskellige lyde i synth og guitarer. En af grundene til, det lykkes så godt i Watching er også, at de andre i bandet giver plads. Det er ret imponerende, hvordan de formår at få guitar og synthesizer til at lyde så godt sammen, som vi hører især på dette nummer. Kombinationen af disse to effektprægede instrumenter kan hurtigt blive rodet og man kan få fornemmelsen, at de ’træder hinanden over tæerne’ da de to instrumenter som udgangspunkt spiller i samme frekvensområde. Dog er det på ingen måde tilfældet her, tværtimod formår bandet at lave et massivt lydtæppe, som bakker Jan Schnells vokal op på bedste vis. Selve tekstuniverset er måske ikke det mest originale, vi har hørt. På Head Over Heals synges der ”I feel the breeze I see the sunshine… this is a world without no disguise” og på titelnummeret Out Of Sight gentages linjen ”you are out of sight” hele tiden. I Time er temaet præget af klichéen om at tiden render ud og vi skal huske at få mest ud af den, mens vi har den. Linjen ”time time time time time passes quickly by” repeteres i omkvædet. Selvom selve indholdet i teksterne kan være en smule banale, har Jan Schnell en stærk vokal helt på linje med de store forsangere fra tidligere nævnte rockkoryfæer fra denne tidsperiode. Især det vokale bidrag på nummeret Out Of Sight lyder til forveksling som noget, vi kunne have hørt på en Tears For Fears-plade – dog med en tyk dansk accent oven i som et eksotisk krydderi. Spørgsmålet er om Blue Chip ville være mere originale i sit udtryk, hvis de havde valgt at synge på dansk? De engelsksprogede tekster gør selvfølgelig musikken tilgængelig i mange lande, men det har også en pris hvis den engelske udtale ikke er helt perfekt og de sproglige kundskaber lader sig begrænse af at skrive på et andet sprog end sit modersmål. Musikken ville fremstå anderledes, og her tror jeg den havde været et gram stærkere, hvis teksterne havde været på dansk. Det er naturligvis individuelt hvordan det opleves som lytter.
Pladens fem numre er alle gode og der er en rød tråd i musikken. Min første indskydelse, da jeg hørte pladen igennem første gang var, at dette er et rockband, der spiller popnumre. De har uden tvivl spillet sammen meget, og det er rart at høre et band hvor egoerne er lagt til side, og hvor alle spiller i sangens tjeneste. Der bliver eksperimenteret tilpas med interessante introer, der skaber en nysgerrighed efter at lytte videre, hver gang et nyt nummer starter. I Dedication X hører vi både en guitar- og en klaversolo hvilket ville være et helt uhørt kunstnerisk valg i et moderne popnummer anno 2024, men det fungerer bare rigtig godt med de her solo-øer, som giver musikken lov at leve med et anstrøg af improvisation tilføjet som et ekstra kreativt penselstrøg. Her har de enkelte solister plads til at give personlige inputs til musikken, og de stramme numre undgår at fremstå mekaniske i sit udtryk.

Det opleves sjældent, at en plades fulde længde ikke er brugt. De 22 minutters musik man groft sagt kan regne med, der kan findes på en LP-side bliver ikke imødekommet på denne plade. B-siden består af to numre, som tager hhv. fem og seks minutter, og med pladens i alt fem numre er det en meget overskuelig lytteoplevelse. Pladen er værd at tjekke ud, og især hvis man i forvejen dyrker de store pop/rockbands fra 80’erne vil Out Of Sight give dig en saltvandsindsprøjtning af nye friske numre i denne stil. Jan Schnells karisma er ikke til at overhøre, og i min optik er hans vokal præstation med til at elevere musikken op på et ekstra højt niveau. Out of Sight er endnu en stærk plade i den danske rockhistorie, som nok er blevet overset og glemt af mange i årenes løb.  

God fornøjelse med lytningen!
- Jens Samuel Schleicher Bønnerup