Guld fra Gemmerne #54 Olsen Bros. - For What We Are, 1973

Olsen Bros. - For What We Are, 1973

Jørgen & Niels Olsen (Sang, sangskrivning, div. Instrumenter), Douglas Holmes (sangskrivning), Michael Friis (bas), Niels Tuxen (guitarer), Mike Giles (trommer)

Årtusindeskiftet blev markeret på mange måder. Lige mit imellem dommedagsprofetier og skrækken for et globalt IT-nedbrud, sad jeg som syvårig og overværede Brødrene Olsen vinde det danske melodi-grand-prix med sangen Smuk Som et Stjerneskud. Og ikke nok med det, vandt Brødrene Olsen også det europæiske melodi-grand-prix med, den nu engelske udgave af sangen, Fly On The Wings of Love. Jeg husker Brødrene Olsen, og dette hit blev øjeblikkeligt synonym med Jørgen og Noller. Da jeg stødte på pladen For What We Are med Olsen Bros. blev jeg både fanget af coveret og årstallet. For hvor mange af os kender Brødrene Olsens sange udover melodi-grand-prix-hittet Smukt Som et Stjerneskud? For mig er deres tidlige karriere indtil nu helt ukendt, og tænk engang at starte sin karriere i starten af 1970’erne for så ’først’ at blive store navne næsten 30 år senere? Allerede her emmer gruppen noget mystik og vi får hurtigt fornemmelsen, at disse brødre har gået igennem livet sammen på godt og ondt. Når jeg ser Niels Tuxen og Michael Friis i line uppet ved jeg med det samme, at dette er en plade der rummer kvalitet, og derved var det ikke en svær beslutning at tage et hovedspring ned i For What We Are i denne udgave af Guld fra Gemmerne. I denne artikel kommer jeg til at omtale brødrene som Jørgen og Niels.

Perfektionister. Det er et af de første ord, der begynder at emme i min formulering af, hvad den røde tråd på disse sange kan være. Jeg får ret hurtigt indtrykket af at ingen af de 12 sange, vi hører på pladens to sider, har tilfældige arrangementer eller detaljer. Musikken er ret sirligt fremført, og de dygtige musikere får det meste til at swinge, hvilket gør at musikken opnår den rette funktion i kombinationen af nydelse og tilpas udfordring for øregangene. I første nummer, We’ll Be Meeting, cementeres niveauet og den generelle lyd i gruppen. Der begyndes med de to brødres tostemmige klokkeklare sang. Musikken er optimistisk og vi hører både flotte korstemmer og slide-guitar. Bandet spiller stabilt og Jørgens engelske udtale er enormt meget bedre, end hvad vi plejer at kunne forvente fra bands i den her tid. We’ll Be Meeting opsummerer på en måde hvad vi kommer til at lytte til på resten af pladen – et meget gennemarbejdet produkt med masser af fine detaljer, som aldrig rigtig springer rammen for hvad musikken skal byde på. Olsen Bros. har hang til at spille amerikansk-inspireret country. Slide-guitaren gør halvdelen af arbejdet mens den tostemmige sangpræstation akkompagneres af en stabil rytmegruppe. Michael Friis’ basspil er altid en fornøjelse at lytte til, og hvis man gerne vil zoome ind på ham, kan jeg anbefale man nærlytter I’ve Ceased To Wonder og Yes, Because Of You. Og først som man tror stilen er lagt, finder vi små påskeæg i sangkataloget. Jeg bliver altid pirret som lytter, når der kommer uventede akkordforløb, som er pakket ind i elegance. De der situationer hvor man opdager, at det faktisk er ret kompliceret musik, der spilles, er ofte meget tydelige. Her på pladen er det pakket ind i den klare produktion og Jørgens og Niels’ flotte vokaler. Numre som The Ballad Of Bold Eric og What Now, Christine? begynder at lugte lidt af fusion/progrock i sine akkordforløb, og som lytter bliver jeg meget glad. Der er nemlig mange numre på pladen og variationen i stemninger, tempi og arrangementer er nøglen til en god lytteoplevelse, og her må vi konstatere at Olsen Bros. arbejder på et højt kunstnerisk niveau inde for genren. I øvrigt synger Niels bare helt forrygende sikkert på What Now, Christine? Det er sejt at høre, at han også kan stemple ind på lead-sangen en gang imellem. Denne variation i musikken giver mig lyst til at lytte videre. Den flittige læser har nok bemærket, at jeg elsker når musikken kradser lidt i lakken og overrasker mig som lytter. Så længe det er gjort på en kunstnerisk fordrende måde, kan jeg næsten ikke få nok. Man kan let køre død i en plade, som kun har ’happy-go-lucky’, country-agtige numre. De tør spille ballader, de tør udfordre harmonikken i en genre, hvor man ikke nødvendigvis forventer det. Det giver Olsen Bros. den nødvendige karisma.

Et broderskab er et af de stærkeste bånd, der kan findes mennesker imellem. Musikalsk kan det gå fantastisk og vi ser også bands, som er gået i stykker pga. netop denne sammensætning. Dog ser vi det i mange bands, og her kan følgende nævnes som eksempler: Gallagher-brødrende fra Oasis, Dessner og Devendorf-brødrene i The National. På den danske rockscene kan D-A-D’s Binzer-brødre nævnes så vel som Jonah Blacksmiths Alstrup-brødre. The list goes on!
Olsen Bros. eller Brødrene Olsen, som de sidenhen har ændret navnet til, er et utroligt stærkt musikalsk og familiært kollektiv, som har vist sig at være ambitiøse lige fra starten. Det er jo imponerende at man næsten 30 år efter sin debutplade vælger at prøve kræfter med melodi-grand-prix-musikken og ved et tilfælde lave et af de mest ikoniske hits i den danske sangskat i nyere tid. Om man kan lide deres nyeste eller deres ældste musik ændrer ikke på det faktum, at vi har med kreative kræfter at gøre, som har sat baren højt ved selv at være virkeligt dygtige musikere, men også fordi de har taget så stærke musikere med på pladen her.

Når vi skruer op for Yes, Because Of You bliver vi ramt af en ægte rock-n-roll energi på linje med enkelte sange i Beatles’ repertoire, og med dette nummer slutter a-siden også. Der bliver rundet de følsomme hjørner samt de mere fandenivoldske, og til sidst sidder man med en følelse af at have hørt et meget gennemført og modent musikalbum. Dette er brødrenes anden plade, og med denne er kimen i den grad lagt til en (som vi retrospektivt kan konstatere) lang og spændende karriere, hvor de to Olsener holder sammen hele vejen igennem. 

God fornøjelse med lytningen!
- Jens Samuel Schleicher Bønnerup