Guld fra Gemmerne #7 Ethiopian Urban and Tribal Music, 1999
I serien Guld fra Gemmerne sættes der fokus på de plader, som er ved at gå i glemmebogen. Følg med mens jeg dykker ned i vores samling og finder spændende musik, der ikke har været hørt længe.
Af Jens B.
” It will eat you, and even the earth will eat you. Like an ignorant man, like a man easily deceived”. Det er i grove træk, hvad jeg forestiller mig, figuren på pladens forside ville sige, hvis den kunne. Sjældent er jeg stødt på et cover, der har skræmt mig og pirret min nysgerrighed på denne måde. Jeg må dog konkludere at pladens indhold langt fra afspejler den groteske ubehagelige stemning, som træmanden på forsiden kan frembringe i mit indre.
Tværtimod bliver der fremlagt en utroligt spændende pallette af musik og instrumenter – lige fra a cappellasang til små fløjteensembler og karismatiske strengeinstrumenter.
Med Somalia mod Sydøst, Sudan mod nordvest og Eritrea mod nord, befinder vi os i et smørhul i Østafrika, hvor landområderne er kæmpestore, frodige og fyldt med forskellige kulturer. Alle numre på denne plade er indspillet i hovedstaden Adis Ababa, selvom musikken stammer fra hele landet. Vi er i en musikkultur, hvor man med glæde deler sin viden og musik med hinanden, og gerne lærer nyt fra fremmede egne. Der står følgende om dette på bagsiden:” Ethiopian urban musicians are drawn from all parts of the country. In the course of playing music for a living, they meet up with other musicians who exposes them to many different styles of music”. Det er særdeles spændende lytning, da nærmest hvert nummer har et unikt udtryk og en unik instrumentering.
Dog vil jeg tillade mig at dele pladen op i to hovedkategorier: 1) Numre med en større menneskemængde. Det lyder som indspilninger lavet i større landsbyforsamlinger. Her finder vi numre som ’Wub’ Allem’, ’Lome’, ’Nuer Dance’ og ’Konso-dance of the Hrela’. 2) Resten af pladens numre er enten solooptrædener eller mindre grupperinger. Netop denne intimitet, vi finder i de forskellige solonumre, rummer noget meget unikt. Vi hører nogle originale instrumenter blive spillet på uden forstyrrelser fra andre instrumenter, og det er i den grad en spændende lytteoplevelse – hvis man ellers interesserer sig for alternative musikinstrumenter.
Især nummeret ’Bagana’ stikker ud på pladen som et hit. Denne Bagana-harpe, eller ’Harp of David’, lyder nærmest som en synthesizer ved første lyt. Som regel er det ikke godt hvis strengene på en guitar rasler/summer, dog virker det ret fedt her. Var jeg elektronisk musiker eller producer, ville passager fra dette nummer være oplagt at sample! Også selve tonevalget i denne melodi er meget specielt og dystert. Måske er det coverfigurens temasang? Der er i hvert fald noget meget uforløst og dystopisk over det. Det er fra ’Bagana’, vi hører teksten fra det indledende citat. Udover de forskellige strengeinstrumenter som Bagana, Kraar (lyre-type instrument i ’Habebe’) og Nuer Harp (lyder som en ukulele), hører vi også diverse fløjter repræsenteret og ikke mindst den spinkle Toum, som mest af alt minder om en kalimba. Du kan høre en lille fremførelse på Toum på nummeret ’Anuak’.
Jeg vil slutte af med at skrive lidt om nummeret ’Give Me Money’. Dette nummer har helt tydelige bluesnoter, og det swinger rigtig godt taget i betragtning af, vi kun hører sang og tromme. Ovenikøbet synger kunstneren Jigsaw (som høres flere gange på pladen) på det man kalder ’Pidgin English’, eller på dansk – pidginsprog. Altså en meget forenklet udgave af engelsk, som bliver brugt i forskellige afarter over hele verden og især Afrika. Det her nummer er også en af de helt fede indspilninger, vil jeg mene. Der er noget soul over Jigsaw!
Lad dig ikke skræmme at pladens coverbillede og grå design! Tværtimod er det en meget varieret og farverig musikalsk oplevelse, som virkelig når vidt omkring.
God fornøjelse med lytningen,
Jens Samuel Schleicher Bønnerup // Musikbiblioteket
