Dansk gendannelse og svensk indflydelse

Det danske band Mnemic har i starten af dette år offentliggjort sin gendannelse med den originalbesætning, der i starten af 00’erne sendte dem ud i den musiksfæren med raketfart. 2024 markerer 20-års jubilæum for deres andet album, The Audio Injected Soul, men allerede fra starten, var de med på en utrolig tidlig bølge af en musikgenre, der endnu ikke havde fået et håndgribeligt navn. Jeg kan huske da jeg købte Mechanical Spin Phenomena, deres debut fra 2003, i den lokale Expert i Ringe efter at have læst anmeldelser af pladen på (og i) de få metalmedier, en teenagedreng fra Midtfyn kunne få fingrene i. Der blev brugt ord som ”cyberthrash” til at beskrive deres musik, og mens jeg ikke havde nogen anelse om hvad det betød, var jeg solgt på musikken med det samme og fulgte spændt med mens Mnemic åbnede Orange Scene i 2004 og eksploderede ud i det internationale tour-landskab.

Mnemic var innovatører for en genre i det danske landskab, der (med væsentlig enighed) bliver født i Umeå i Sverige i starten af halvfemserne, og 1. maj er også årsagen til at jeg har valgt at skrive om netop denne genre i denne måneds artikel, da det markerer fødselsdagen for albummet Contradictions Collapse, som er debutalbummet fra mægtige Meshuggah. Dette første i en stribe af fantastiske plader markerer starten på en innovativ, polyrytmisk stil, der har haft en af de væsentligste indflydelser på den metalmusik, der i høj grad præger det tunge landskab i dag. Albummet stikker stadig ud i forhold til resten af Meshuggahs diskografi, men kimen blev lagt til en ny måde at angribe kompositioner og teknik på, når det kom til at lave musik. Med deres andet album, Destroy Erase Improve, forædler Meshuggah deres stil, som fra midten af 90’erne bliver utrolig indflydelsesrigt for dem, der kender til bandet. Her er stadig tale om et band der måske er mere for musikere end det bredere publikum, idet det markerer sig ved asymmetriske strukturer og fokus på polyrytmiske rytmer i tæt samspil mellem stortrommerne og guitarerne, der desuden markerer sig ved at udvide sit soniske felt ved at have 8 strenge i stedet for 6. Selv om pladerne ikke sælger supergodt i første del af bandets karriere, kommer de meget ud at spille og vinder løbende et større publikum én koncert ad gangen.

Genren får med tiden navnet Djent, men den genrebetegnelse har siden sin fødsel været genstand for en del diskussion. Selve navnet er et fonetisk udtryk for den lyd, der kommer ved brugen af bestemte nedslagsteknikker fra guitaristens højre hånd, og der er en del der vil mene, at en så simpel teknik ikke kan gøre det ud for at betegne en hel genre, der har forgrenet sig i virkelig mange retninger siden Meshuggah startede deres færd i 90’erne. Bandet udfordrede sig selv på mange parametre, både teknisk og teknologisk. Jeg hørte dem for første gang, da en ven satte sangen ”Bleed” på, og jeg var fuldstændig solgt over stortrommerne og en (for mig) helt ny sound, som jeg ikke kunne placere andre steder – måske lige bortset fra min CD med Mnemic, jeg havde købt nogle år forinden.

Meshuggah udmærkede sig som sagt også ved at bruge nye teknologi til indspilning, blandt andet ved at bruge simulerede forstærkere og direkte tracking af preproduceret lyd uden brug af den klassiske rørforstærker. Trommeslager Thomas Haake indspillede trommesamples til programmet EZdrummer, som hurtigt blev fast inventar på computerne i hjemmestudier rundt omkring i verden. Meshuggah demonstrerede grundlæggende at man kunne opnå fantastiske resultater uden at være nødt til at betale i dyre domme for kostbar studietid i de professionelle indspilningsstudier. Dette har medført en kærkommen demokratisering af musikindspilning, hvilket vi nyder godt af i dag da så mange nye kunstnere kan indspille og udgive virkelig velproduceret musik uden at være afhængige af tilskud fra pladeselskaber. Tag for eksempel det danske band Guttural Disgorge, der i år udgav EP’en Enthralled by Mutilation, som efter sigende skulle være indspillet på deres efterskoleværelse!

Viften af djentens undergenrer er blevet utrolig bred, så selv hvis du ikke kan forene dig med lige netop Meshuggahs æstetiske udtryk, kunne du måske være interesseret i et band som de super virtuose Animals as Leaders, hvis instrumentalmusik i sig selv har stået for indflydelsesrige nybrud. Jeg kunne også nævne et band som amerikanske Periphery (Adam ”Nolly” Getgoods indflydelse på basproduktion kan ikke overdrives!) eller australske Twelve Foot Ninja, eller måske gode danske bands som Ghost Iris eller Cold Night For Alligators. Det kan også være at du hellere vil have din polyrytmisk influerede musik med en mere brutal kant, hvormed jeg hellere end gerne anbefaler bands som After the Burial eller danske CABAL, der selv har gang i et stadig hastigere, internationalt tourliv. Vi har masser af guf i udlånet, så kom endelig ind og tag på opdagelse i pladerne.

Hvis du er yderligere interesseret i Meshuggah og deres indflydelse, kan jeg varmt anbefale minidokumentaren How Meshuggah Changed Metal Forever af YouTuberen The Punk Rock MBA. For mit vedkommende skal jeg have et godt genhør med Mnemic, og så håber jeg at jeg når at fange dem live i år. Hvem ved, måske kan jeg endelig få signeret min CD efter 20 år.